Lær & Gør
Det er gratis at få svar fra brevkassen
 

Skriv til Bent Petersson.

Send dit brev til bentpetersson@gmail.com

Brevene behandles anonymt, men vi skal have
dit fulde navn og adresse.
 

Vær med i selvhjælps- og studiegrupperne, hvor man
arbejder sammen i at bearbejde følelser og lærer at forstå sine egne og andres følelser

Skriv hvis du er interesseret til bentpetersson@gmail.com


 




Min kæreste bliver rasende på mig

Kære Bent!!
Jeg er 25 år og har så svært ved at holde den positive holdning, mens jeg bor med min kæreste. Han har så store problemer med sig selv, at uanset hvad jeg gør og siger, er det mig, der er noget galt med, at jeg selv snart er begyndt at tro på det, selvom jeg ved inderst inde, det ikke er mig, og jeg tænker på at flytte fra ham, hvis ikke situationen bliver anderledes.

Jeg prøver at være positiv, og det lykkes også i en periode, indtil han finder noget, som han føler, jeg har gjort forkert. Han bliver derfor kold, ond og rasende og vred, og hvis jeg så bliver ked af det, siger han: " Ja, der er jo ikke andet end problemer i det her forhold, som om det er mig, der skaber dem!"

Jeg tager din bog (Følelsernes forunderlige sprog) frem hver gang, det sker, og jeg vil så gerne have, han skal prøve at læse den, uden at jeg behøver hive den ned over hovedet på ham.

Hvad skal jeg gøre for at blive i en positiv tilstand, når han bliver vred og rasende, og hvordan får jeg ham til at falde til ro, og hvordan får jeg ham til at læse din bog, der har hjulpet mig til ikke at blive rasende mere... Et lille råb om hjælp????

Venlig hilsen .....
 

Svar : "Sæt grænser for ham!"

Det er godt, at du har lært ikke længere at blive vred, idet vrede ikke virker opdragende på nogen måde. Du kan kun opdrage andre med kærlighed og med det eksempel, som du selv viser.

Mærk medfølelsen af at han ikke har det godt. Giv ham den kærlighed og de følelser, som han både har meget hårdt brug for, men som han også har svært ved at vise. Da bliver du et eksempel på det, som han gerne vil være.

Det gør ikke noget, at du bliver ked af det og græder, men vær sikker på at du ikke udstråler vrede. På denne måde har du også hjulpet dig selv ved ikke at vise handlinger og en væremåde, som du fortryder. Når du har gjort dette et stykke tid, kan du en dag, hvor han ikke er vred, bede ham om en snak. Sig til ham, at han måske bliver vred; men det er helt op til ham. Så er han forberedt..

Dernæst fortæller du ham, at du har gennemgået en proces, der har betydet så meget for dig, og at du er på vej til at gøre dig til det menneske, som du gerne vil være. Fortæl ham også, at du ikke længere vil acceptere (du sætter grænser), at han er overfor dig, som han er, når han bliver vred. Sig til ham, at hvis han ikke laver sig om, så bliver du nødt til at forlade ham, fordi han ødelægger dit liv, og det vil du ikke længere acceptere. Husk at bruge sætninger der begynder med jeg..., idet det er sætninger der ikke angriber, men fortæller om dine følelser. På den måde bliver det, som du siger ikke opfattet som kritik.

Giv ham en frist. Fjorten dage eks. Hvis han ikke føler, at han får hjælp, hvor han er nu, så må han søge en andens hjælp. Han er velkommen i terapi hos mig, hvis han ønsker det. Giv ham da en ny frist, så han virkelig får chancen for at lære at ændre sine følelser og adfærd, men lad ham forstå at dit liv er vigtigere end ham. Vær ubøjelig, idet det er vigtigt for jer begge at leve i kærlighed og have det godt. Husk at det er viljen og modet til at ændre sig, der bestemmer, om det kan lade sig gøre.

Hjælp ham til at komme videre, for at I både kan finde kærligheden i jer selv og til hinanden.

Kærlige hilsener fra Bent


 



Sorgen nager hele tiden

Kære Bent!

Har i dag læst i ugeavisen, at man kan få råd af dig til at få det bedre med sine negative tanker og forhold.

Hvordan får man det bedre, for løsnes kan sorgen, som ligger og nager i hoved og hjerte døgnet rundt, ikke. Det er ikke dødsfald, som jo er noget uigenkaldeligt.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst nogle af dine bøger og kunne måske få svar og hjælp i dem til ikke at gå helt ned.

- For bare at tage sig sammen kan man jo ikke, når man ikke kan se, hvordan man kan få lidt lys i sin tilværelse igen. Nu ved jeg da godt, at man har pligt til at være tilfreds og glad for i det hele taget at være i live, og det er jeg også, men så egoistisk til at synes, at der også skulle mindskes for sorgen og alt det negative. Jo, jeg har også noget at være glad for, og det pålægger jeg mig om og om igen at være taknemmelig for. Hjælp.

Med venlig hilsen .......


 

Svar : Vigtigt at være aktiv

Tak for dit brev. Jeg ved ikke helt, hvad din sorg skyldes. Måske er det et kærlighedsforhold, der er sluttet mod din vilje, men jeg vil tage udgangspunkt i sorgen generelt, idet der er stor sammenhæng i behandlingen.

Sorgen påvirker dig dybt, fordi det var et menneske, som du følte meget for, der forlod dig. Derfor er det også dine følelser, som du skal arbejde med. Ved en andens død eller et kærlighedsforhold, der gik i stykker, er det noget af én selv, der dør. Var følelserne store, er der meget, der skal dø inde i dig, for at du kommer videre.

Du må altså indse, at forholdet til den, du mistede er endeligt og slut, for ellers kommer du ikke videre. Du kan ikke fortsætte et forhold med den afdøde eller savnede, for det er jo at blive i sorgen. Du må vælge livet og dermed afslutte forholdet. Det betyder dog, at du stadigvæk kan elske den afdøde eller den, der forlod dig og stadigvæk føle kærlighed samt glæde dig over positive oplevelser. I din kærlighed til den anden må du give den anden fri.

For at komme videre, er det nødvendigt, at din sorg og smerte (dine negative følelser) også bliver nødt til at dø for at noget andet (positive følelser) kan få plads til at vokse op og leve inde i dig.

Du oplever lige nu meningsløshed, uretfærdighed, smerte. Du lever ikke, men eksisterer blot. Du er nede i en depressiv tilstand. Sorgens væsentligste følelsesfunktion er at indstille den sørgende på det betydningsfulde tab af en nær ven.

Hvad kan du så gøre?

Den hurtigste vej ud ad sorgen sker, når du er aktiv. Der skal altså handlinger til, men du skal være klar til kampen. Med andre ord skal du ikke bare vente og lade tingene foregå udenfor dig, men med din vilje bestemme, hvad du vil. Vil du ind i døden eller i livet?

Sagt med andre ord vil du ind i dine negative eller positive følelser. Du skal altså vælge og sige farvel til det negative og nu forsøge at gå ind i det positive. Og handle efter det.

Når du får en tanke om din sorg, skal du straks bremse op og ikke gå ind i den negative følelse, hvor du jo forfølger sorgen (afskedens skuffelse), men derimod gå ind i livet og se, hvilke positive muligheder, der findes. Hver gang må du stoppe op og tænke: Hvad er det positive? Den negative følelse skal dog have lov til at være der, den skal respekteres, men det er den positive følelse, der skal bære og løfte, indtil den har fuldstændig har fjernet den negative.

I begyndelsen er det svært, men gør du det, sker der hurtigt en ændring, når du samtidig udfører de ting, som dine positive følelser fortæller. Det er vigtigt, at du udfører disse muligheder, ellers kommer du ikke ud af depressionen.

Den langsomme vej er den, hvor man siger, at tiden læger alle sår. Sorgen og smerten kan føles så stor, at man kun magter overgivelse, indtil man mere og mere glemmer. Magtesløsheden afløses på et tidspunkt af håb, fordi kærligheden til livet findes. Men denne vej tager lang tid, og først på dette tidspunkt er du klar til at gøre det, som jeg skriver ved den hurtigste vej. I dit brev ligger dit ønske om at være aktiv, så det er du klar til, og det er flot. Du er altså kommet videre.

Uanset om du vælger den hurtige eller den langsomme vej ud af sorgen og smerten, vil du på et tidspunkt opleve, at det betød en ændring af dit liv og din opfattelse – noget som gav dig en erfaring, som du kan bygge videre på.

Hvis du ikke føler, at du kan komme videre, må du søge hjælp med personlige samtaler hos én, som du ved hjælpe til at omforme dine følelser.

Med venlig hilsen Bent Petersson


 



Ekskæresten chikaner

Kære Bent

Jeg har hørt om din bog via ugeavisen, hvor jeg læste dit svar til en pige, som det var lykkedes at afskaffe sin vrede, fordi hun havde læst din bog, "Følelsernes forunderlige sprog". Hun ønskede hun også, at hendes ven læste den, fordi han indeholder så megen vrede.

Jeg har også levet i et forhold med en mand, der var fyldt med vrede. Han drak også, og det hele endte med, at han blev indlagt på et psykiatrisk hospital. Derefter gik der nogen tid, hvor vi prøvede at få" hul på bylden", men uden held.

Tiden efter det endelige brud blev fyldt med en masse psykisk chikane mod mig, og det påvirker mig til tider stadig. Måske ville jeg have det godt af at få det professionelt bearbejdet, men nu starter jeg med at læse din bog og så må tiden vise om jeg har mod på mere.

Men hvad er vrede egentlig for noget?

Du siger, at det er lykkedes dig at fjerne al din vrede, men kan man også komme af med almindelig surhed, irritation og andre destruktive følelser? Har alkoholmisbrug også noget med følelser at gøre?

Svar : Tilgiv ham og vis din kærlighed

Vrede er en følelse, som vi selv har skabt, fordi vi har gjort det til vane til at tænke sådan. Det vil sige, at vi ubevidst selv har tillært følelsen ved at gøre, ligesom vi har set andre vrede mennesker gøre. Denne altødelæggende følelse har vi desværre selv valgt at have. Vreden skyldes ligesom temperament ikke noget arveligt, men noget vi ubevidst selv har skabt. Heldigvis kan vi derfor også ændre vort temperament og afskaffe alle vredesfølelser.

Vrede er mange ting: hævn, mobning, vold, skuffelse, kritik, ironi, irrita­tion, fjendtlighed, chikane, harme, modvilje, forbitrelse, raseri, osv. De fleste mennesker kender til vrede, men affinder sig desværre med at leve med den grimme følelse i stedet for at arbejde den væk ved en forståelse af sindet. Det var det jeg gjorde, og det har mange andre gjort ved at læse mine bøger.

Kan du forestille dig, hvor godt dit liv bliver uden de mange former for vrede? Virkningen betyder ikke, at du bliver følelsesløs: Nej du bliver bedre til at forstå andres følelser. Samtidig bliver din tålmodighed, dit selvværd, din selvtillid og livsglæde meget større. En fantastisk fornemmelse.

Vrede er en følelse, der opstår som en reaktion, fordi vi ikke evner eller giver os den fornødne tid til at tænke os om. Vrede er på grund af dens voldsomme sindsindtryk også den følelse, der oftest "kaprer" mennesker følelsesmæssigt. Dvs. at der foregår en automatisk handling i hjernen, som vi ikke længere har kontrol over, men det kan man som nævnt heldigvis få ved at lære min metode.

Har man først forstået, hvorfor man bliver vred og ændrer syn på årsagen, vil man ikke længere mærke vreden opstå. Følelsen findes ikke længere, og den er hverken indestængt, undertrykt eller lukket inde. Vreden er bare væk og afløst af en behagelig følelse.

Den chikane, som du oplever, bliver givet dig som hævn. Begge dele er vrede, og chikanen giver dig sikkert både angst og vrede. Forstå at det er hans hensigt at styre dine følelser. Mobning er også en form for chikane, hvor der udvælges et offer. Mit gæt er, at du (ubevidst) vælger at gøre dig til offer.

I stedet for at fremme det destruktive i jer begge, kan du benytte dig af det stærkeste "våben" i verden. Nemlig kærligheden. Mit råd til dig er at lære at tilgive det, som han gør overfor dig ved at forstå ham. Hvis årsagen skyldes, at han er vred, fordi han har mistet dig, så er det en idé kærligt at forklare, hvorfor du ikke længere ønsker ham som partner. Fortæl ham, at han gerne må være din ven, men jeres kærlighedsforhold er slut. Husk på at I trods alt jo har holdt af hinanden. Forstå hans smerte og vis medfølelse – ikke vrede. Det gælder I alt, hvad vi foretager os. Sender vi vrede, får vi vrede, men sender vi kærlighed, modtager vi selv kærlighed. Sådan enkelt er det.

Det sidste nye omkring alkoholmisbrug (samt stress) er, at årsagen skyldes angst, men jeg vil skrive mere om det senere, når jeg får et konkret spørgsmål.

Som tak for dit spørgsmål i Sønderborg Ugeavis vil jeg gerne give dig en samtaletime hos mig for at få det bedre, ligesom du tilbyde at komme med i en af studiegrupperne.

Kærlig hilsen fra Bent Petersson


 



Kæresterne forlader ham

Kære Bent

Jeg skriver til dig for at få luft og forhåbentlig et svar, som kan hjælpe mig videre. Jeg har mange jern i ilden, der indebærer et stort ansvar. Men kommer det til det at binde sig til en person, som jeg har meget kær, ramler min hverdag, ment på den måde at mit liv går i stå og bliver usikker og svag. Problemet er, at jeg binder mig for hårdt følelsesmæssigt og er bange for at miste. Resultatet er, at jeg virker som lænker om hendes ben, og inden jeg ser mig om, er det forbi, og det er hver gang et stort nederlag. Jeg er det meste af min barndom blevet svigtet af dem, der stod mig nær. Da det kom til mit voksen liv fortsatte det. Jeg blev skilt for 7 år siden, og det har virkelig gjort ondt. I de sidste 7 år har jeg haft få korte forhold, og når jeg siger korte forehold, så er det på grund af mit problem. Jeg skriver, fordi jeg lige har haft et forhold, som virkelig betød noget for mig. Hun var noget specielt for mig, men jeg blev igen usikker, begyndte at tvivle på om hendes følelser var ægte. Jeg kom med skjulte sætninger for få hende til at sige det, jeg gerne ville høre for hele tiden at få bekræftet, at hun holdt af mig. Havde hun f. eks travlt og ikke tid til at svare på mine sms'er blev jeg ked af det og troede med det samme, at hun kun holdt fast i mig pga. medlidenhed. Jeg - den normalt stærke person med godt humør var igen blevet den svage, usikker, og trælse person, som ikke kun trak sig selv ned, men også hende.

Hun var noget særligt, for hun forsøgte virkelig at hjælpe mig. Ikke som de andre, stikke halen mellem benene og flygte. Hun nævnte to ord, som jeg håber, er nøglen til min evige nedtur: mangel på selvværd og paranoid. Jeg er bange for at ende som en følelseskold person, der ikke tør åbne sig i frygt for at blive svigtet. Hvordan kan jeg arbejde videre med mig selv, for jeg må videre?

Hilsen den triste og frustrerede

Svar : Du blev svigtet og savner stadig kærlighed

Når hun vælger at kalde dig for paranoid, er det ikke, fordi hun mener, at du er sindssyg. Det er snarere et udtryk for den følelse af irritation (vrede), som dit behov udløser i hende. Hun føler, at du nærmest "kvæler" hende.

I en af mine bøger "Veje til fred og frihed" fortæller jeg om begreber, der hedder "tilknytning" og "fastbinding". Både din og hendes følelse handler om dette og fortæller, at problemet ligger her: Hun mister sin frihed, fordi hun føler sig styret til at fortælle, hvad du ønsker, hvilket hun ikke er parat til. Du prøver at få dine ønsker bekræftet af hende. Du lader hende ikke selv komme med sine følelser. Du vil gerne eje hende og gør som om du allerede gør. Det vil hun ikke have.

Årsagen til din tilknytning-fastbinding skyldes, at du følte dig svigtet i din barndom, fordi du ikke følte dig elsket og fik den kærlighed, som du havde behov for. Derfor valgte du din adfærd. Måske havde du succes med den – måske ikke. Alligevel har du holdt fast i reaktionen som en tillært vane, som du stadig reagerer med som voksen. Årsagen er, at vi alle lærer af vore nærmeste og af deres adfærd og ubevidst har taget mange af barndommens hændelser med os i voksenlivet. Både de gode men også de dårlige og destruktive.

Derfor bliver hun og andre piger bange og siger fra. Det er altså din angst og mangel på selvværd, der får både dig og hende til at reagere, som I gør. Tænk over, at det hedder selvværd og ikke "andreværd". Du søger "andreværd" og viser ikke dit selvværd, fordi du mangler det.

Men hvorfor kalder hun dig paranoid, og hvorfor håber du selv, at nøglen til dig findes i bl.a. det ord?

Fordi du forstår hendes reaktion og genkender den? Du skriver til mig: "jeg virker som lænker". ….. "jeg er det meste af min barndom blevet svigtet af dem, der stod mig nær". I virkeligheden er det stadig den samme smerte, du føler. Det er den lille drengs smerte, og det er den smerte din kæreste mærkede og gerne ville hjælpe dig af med, fordi hun så dig som en mand, hun elskede, og fordi hun var en kærlig, tålmodig og velmenende kvinde. Men den lille dreng blev bange for igen at blive svigtet og forsøgte at lænke sig til hende. Derfor sagde hun fra.

Både din og hendes følelse fortæller, at problemet ligger i, at hun ikke føler, at hun har sin frihed til at elske dig på hendes præmisser, men forsøges styret af dig til at mene og gøre det, der er dit behov. Hun søger en mand, som hun kan elske, men ikke "barnet i dig ", der har brug for en mor.

Dit svigt som barn fik dine følelser til at udtænke en handlingsplan i disse situationer for at få andre til at gøre, som du længes efter, men givet et modsat resultat, fordi du på grund af din væremåde skubber pigen væk.

Når du følte, at hun var noget særligt, er det, fordi hun måske var en tålmodig, kærlig og velmenende kvinde, der gerne ville hjælpe dig langt hen af vejen. Men hun håbede på, at du udviklede dig, men da det ikke skete, mistede hun troen på dig. Du er derfor nødt til at arbejde professionelt og "aflære din gamle vane" og forstå dit problem.

Du er nødt til at lære at "elske dig selv" og turde stole på, at du er værd at elske.

Selvværdet bygges op ved at forstå både dine egne og andres følelser og reaktioner. Når du har lært det, og du kan se at nu reagerer andre, som du ved, at de vil reagere, så øges både dit selvværd og din selvtillid.

Som tak for dit læserbrev har jeg tilbudt dig en gratis samtaletime hos mig, og den har du allerede taget imod. Du har nu valgt at arbejde videre ud fra vore samtaler og min bog "Følelsernes forunderlige sprog", og du fortæller, at du nu har fået tilstrækkelige arbejdsredskaber til at komme videre i dit liv. Du er ligesom andre læsere af Sønderborg Ugeavis velkommen til at være med i de nye selvhjælps-og studiegrupper, der er startet omkring mine bøger.

Kærlig hilsen Bent Petersson


 



-----

Kære Bent (Brevet er forkortet af red.)

Jeg har læst dine tre sidste bøger I omvendt rækkefølge og det har været rigtig rigtig dejligt.

Jeg har været alkoholiker en meget stor del af mit liv.

De sidste 4 år har jeg været inde i en rivende næsten mirakuløs udvikling. På næsten alle områder af mit liv har der været en uhyre positiv udvikling.

Fra at være negativ, deprimeret, og meget meget frygtsom, er jeg blevet positiv, åben og med tiden mere modig. Det er meget stort og jeg betragter det som et mirakel.

Jeg er 50 år. Er skolelærer og har 3 børn med min udenlandske mand. Det har været et langt liv med megen afhængighed og ikke mindst megen medafhængighed. Jeg har mange gange forsøgt at løsrive mig, fordi forholdet til ham er smertefuldt og angstfyldt. Hver gang jeg fjerner mig fra ham, bliver han ondskabsfuld og truende. Han forsøger at skabe det følelsesmæssige kaos i mig, som i gamle dage, da jeg var alkoholiker. Det medførte altid en druktur, som så atter gav ham magten og kontrollen over hele familien. Efter drukturen var jeg jo helt reduceret til ingenting, følte mig skyldig og gjorde, som han ville. Blev hos ham. Vi forblev en familie.

Nu har jeg imidlertid sagt til ham at jeg definitivt vil separeres. Men han kommer så og truer og siger til min søn på 11, at han skal bestemme lige nu, om han vil være hos mor eller far. At han skal tage stilling lige nu. I går da jeg skrev brevet til dig, var jeg i affekt på grund af at min mand ikke vil ud af mit liv og så truer med at tage vores søn til min mands hjemland i påsken. Vi skændtes om min søn skulle med ham. Jeg sagde, at jeg ikke stolede på, at han ville komme tilbage.

Jeg ved at min mand ikke kan tage ansvaret for sig selv og derfor i afmagt forsøger at få sønnen til at tage ansvaret. Men hele det her virvar bringer mig ud af min harmoni.

Jeg bliver både bange, ked af det, vred og meget andet. Jeg beder meget, forsøger at være kærlig, men det lykkes vist ikke særlig godt. Hjælp mig med det.

Nu har jeg skrevet til dig og det ville glæde mig at høre din mening om det, jeg har skrevet, så ærligt som jeg overhovedet kunne. Et eller andet sted, tror jeg, at du måske kunne hjælpe ham. Os? Vores børn.

Svar

Det største og mest effektive våben, der findes, er kærlighed. Godhed, forståelse og hjælpsomhed er for mig at se løsningen på dit problem. Du ved godt, at du er blevet stærk og god. Vel har du følt, at din mand sommetider har fået dig helt ned i angsten, hvor du kunne styres og dermed blev afhængig af alkohol. Du valgte at lade dig styre, og dermed skabte du din angst. Følgen blev trøst i alkohol for at skabe ro. Du husker sikkert kapitlet i Følelsernes forunderlige sprog omkring alkohol, tobak og stoffer, der alle er tegn på en selvmedicinering for at bekæmpe indre angst og for at få den ro, man ikke er i stand til følelsesmæssigt, fordi man er ude af balance.

Ved at du snakker med din mand i et f'ølelsessprog åbner du ham på en anden måde, end han er vant til. Du må kun bruge sætninger med "Jeg føler at" og ikke bruge ordet du, når der er kritik (vrede) i sprog og tone. Her er nøglen til hans indre og til hans hjerte og godhed. Du bruger kærlighedens våben i dine følelser, og du vil blive bevidst om din styrke. Han vil derfor ikke reagere med vrede, men med den samme følelse som dig. Han har brug for dig, som den stærke positive pige du er blevet ved at rejse dig - ved at forstå dig selv. Du har sluppet din egen mistro og dit skjold. Han ved, hvem du er blevet. Det respekterer han måske ikke endnu i sit ydre, men han ved det i sit indre. Han ønsker at få samme balance i sig selv, for det ønsker alle. Måske er han ikke parat til at indrømme det, men har lige som alle andre mennesker også godheden og kærligheden dybt inde i sig. Han har sin egen kamp, som han både fastholder og ønsker sig ud af, men ikke kan komme. Han ønsker i virkeligheden din hjælp, og han ved, at du kan hjælpe ham. Fordi du har nået dit mål. Du er hans støtte, og derfor vil han ikke af med dig. Det er kun den negative del af jeres personlighed, som I ikke bryder jer om. Den forstyrrer jer og familien. Den ønsker I jer begge ud af. I har altså samme mål heldigvis. Hvis I flytter fra hinanden vil aben flytte med.

Ved at turde vise sig svag er man i virkeligheden stærk. Man kan få svagheden vendt til styrke ved at turde se svagheden i øjnene. Du skal åbne dig for ham - uden at du bliver vred. Ved at vise ham dine kærlige og gode følelser, reagerer han også på samme måde. Når man sender godt ud, modtager man godhed. Når man sender vrede ud, modtager man vrede. Dette er vigtigt at forstå for alle.

Det ydre, som han viser, frygter du, og det vil forsøge at tvinge dig i knæ, men det vil du ikke længere acceptere, fordi du har lært meget om følelser. Nu vil du til at leve som et helt menneske. Det er altså ikke dig, der længere bestemmer, men ham: Om han skaber den følelses- og adfærdsændring, som kan give jer alle et helt andet liv, og som vil binde jer sammen i styrke.

Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe med samtaler, så I bliver til den kernefamilie, som I alle ønsker, men I virkeligheden kan du fortsætte med at bevare roen og din balance og overlade til ham, hvad der skal ske. Vil han beholde dig, så må han lave sig om. Eller vil han miste dig? Noget skal der ske for ingen kan leve på den måde. Ingen af jer ønsker det. Du er kommet meget langt med dit arbejde. Flot gjort.

Kærlige hilsener fra Bent

Gå til toppen af siden